


Oscar
❤️ Oscar – en skøn lille fyr med både legelyst og kærlighed ❤️
Oscar er født den 22. maj 2026 og er den tredje af Mias dejlige drenge, som alle er født og opvokset i plejehjemmet.
Hvor Gustav er den mest fremme i skoene, og Sigurd er den lidt mere forsigtige, ligger Oscar et sted midt imellem.
Han er en sød og kontaktsøgende killing, der gerne selv kommer hen for at blive nusset. Han er ikke helt så ivrig efter opmærksomhed som Gustav, men heller ikke så tilbageholdende som Sigurd.
Oscar er en dejlig lille fyr, der både vil være med i livet omkring sig og gerne vil have sin del af kærligheden. ❤️
Vi forestiller os et hjem, hvor der er plads til både leg, hygge og masser af kærlig opmærksomhed.
Oscar vil også kunne adopteres sammen med sin bror Gustav, hvis der er nogen, der drømmer om at få to dejlige killinger på én gang.
Født: 22. maj 2026
Køn: Hankat
Andre katte: Kan adopteres sammen med sin bror Gustav eller til et hjem, hvor der allerede bor en venligsindet kat, som har lyst til selskab og leg.
Børn: Vurderes individuelt ud fra familiens hverdag og børnenes alder.
Hunde: Ikke afprøvet med hunde, så vi ved endnu ikke, hvordan han vil reagere på at bo sammen med en hund.
Inde-/udekat: Kan sagtens trives som indekat. En kattesikret have eller voliere vil være et stort plus, men er ikke et krav.
Fri udegang: Hvis der ønskes fri udegang, må det tidligst ske, når Oscar er 10–12 måneder gammel og er faldet godt til i sit nye hjem. Muligheden for fri udegang vil altid bero på en individuel vurdering af omgivelserne med kattens sikkerhed i fokus.
Sundhed: Har fået hele Ni-Liv-pakken: neutralisering, chip, øremærkning og 2 vaccinationer.
❤️ Måske er Oscar den lille fyr, du går og mangler i dit liv?