


Gustav
❤️ Gustav – en kærlig dreng, der gerne kommer helt tæt på ❤️
Gustav er født den 22. maj 2026 og er en af Mias tre skønne drenge, som alle er født og opvokset i plejehjemmet.
Gustav er den mest kontaktsøgende af de tre brødre og kommer gerne selv hen, når der er mulighed for lidt kærlighed og nus.
Og Gustav nøjes ikke nødvendigvis med at vente på, at man kommer til ham. Hvis plejemor lægger sig for at få en lille lur, kan han sagtens finde på at hoppe op i sengen for at få lidt ekstra opmærksomhed. ❤️
Men Gustav er bestemt også killing med stort K! Han er glad for leg og er ofte med, når hans lidt større bonusbror Rocky sætter gang i løjerne.
Gustav er altså en dejlig blanding af en legesyg killing og en kærlig lille fyr, der også sætter pris på nærhed.
Vi forestiller os et hjem, hvor der både er plads til leg, hygge og masser af nus.
Gustav vil også kunne adopteres sammen med sin bror Oscar, hvis det rette hjem ønsker to dejlige drenge.
Født: 22. maj 2026
Køn: Hankat
Andre katte: Kan adopteres sammen med sin bror Oscar eller til et hjem, hvor der allerede bor en venligsindet kat, som har lyst til selskab og leg.
Børn: Vurderes individuelt ud fra familiens hverdag og børnenes alder.
Hunde: Ikke afprøvet med hunde, så vi ved endnu ikke, hvordan han vil reagere på at bo sammen med en hund.
Inde-/udekat: Kan sagtens trives som indekat. En kattesikret have eller voliere vil være et stort plus, men er ikke et krav.
Fri udegang: Hvis der ønskes fri udegang, må det tidligst ske, når Gustav er 10–12 måneder gammel og er faldet godt til i sit nye hjem. Muligheden for fri udegang vil altid bero på en individuel vurdering af omgivelserne med kattens sikkerhed i fokus.
Sundhed: Har fået hele Ni-Liv-pakken: neutralisering, chip, øremærkning og 2 vaccinationer.
❤️ Har du plads til en lille charmetrold, der gerne vil være en del af din hverdag?